Adobe Digital Publishing Suite
Dato for dette indlæg: 28. oktober 2010
Forfatter: Kenn Römer-Bruhn
Kommentarer: Ingen - vær den første
I andet kvartal 2011 kommer Adobe med en helt ny suite: Adobe Digital Publishing Suite. Det er en plugin til Adobe InDesign CS5, der kan lave magasiner og bøger til distribuering på mobile enheder som smartphones og iPads. Pakken indeholder også nogle programmer, der giver mulighed for at uploade direkte til AppStore (og måske også AndroidStore m.fl.?), så dine kunder kan tilgå materialet direkte fra iTunes, og burge det på deres respektive iPhones og iPads. Genialt, eller?
Er du rig (og klog) kan du få
Eller skulle jeg sige: Er du rigtig klog? For der er et STORT MEN: Når softwaren frigives, skal du betale $699,- for produktet. PR. MÅNED !!! Herudover tillægges der en klikafgift pr. download. Og så begynder det hele lige som at være lige meget, med mindre man er et af de store forlag, der kan sælge i tusindvis.
Og det er dæl’me ærgerligt, for det ser ud til at virke helt gnidningsløst med den betaversion jeg afprøver lige for tiden. Og jeg kommer ikke til at være med – det er simpelthen alt for dyrt for innovative udviklere som mig. Men hvad med dig: Er det noget du kan bruge?
