Stof til eftertanke

En kollega til mig og jeg selv var en gang på restaurant. Køkkenchefen kom ind og bød velkommen, og så at vi havde nogle forskellige billeder med fra en optagelse vi havde skudt til en kunde. Han var mildest talt imponeret over billederne, der var udtryksfulde, farverige og fyldt med god stemning. Så spurgte han min kollega hvilket kamera han brugte, hvortil han hev sit kamera frem og svarede, at han skam brugte dette Nikon kamera. Køkkenchefen var imponeret og sagde, at så kunne han godt forstå billederne var så gode som de var, når de nu var fotograferet med et sådant kamera. Øhhh …

Da min kollega og jeg var færdige med middagen, gik ville kollegaen lige en tur forbi køkkenet og spurgte efter køkkenchefen. Han kom ud, og min kollega fortalte at det havde været en fantastisk middag med et hav af smagsnuancer – det havde været superb! Køkkenchefen blev glad, men blev straks afbrudt af min kollega, der ville høre hvilke gryder han havde lavet middagen med. Noget forundret svarede køkkenchefen, at det skam var nogle gode og dyre kobbergryder. “Ahhh” sagde min kollega “så kan jeg bedre forstå at middagen blev så god”, hvorefter han hev fat i mig og vi forlod restauranten …

Det kan godt være at udstyret er i orden, men det hele handler i bund og grund om personen bag, eller hvad siger du?